RedaktørWebgrafiker

Danmarks seriøse hestemagasin Samlingssted for alt til hest og rytter 


Redaktør til Heste-Nettet (deltid)


Heste-Nettet,  hele heste-Danmarks mødested, er i en rivende udvikling. Det er her, hestevenner diskuterer, udveksler erfaringer og handler med hinanden. Og nu skal det også være her, læseren hver dag kan få friske og levende nyheder fra hesteverdenen - hvad enten det handler om stævneresultater, den nyeste faglige viden eller stjernernes senestes bedrifter.

Derfor søger vi en deltids-redaktør, cirka 25 timer ugentligt. Vi tilbyder et udfordrende, men også utrolig spændende job.

Jobbet kan blive dit, hvis du:
  • har en god indsigt i heste-verdenen, både fagligt og sportsligt.
  • har erfaring med at skrive og redigere både hurtigt og velformuleret
  • er god til at skabe kontakt til Heste-Nettets mange entusiaster, der bidrager med reportager og billeder
  • kan holde rigtig mange bolde i luften på en gang - uden at miste fatningen, modet og humøret.
Redaktøren skal skabe endnu bedre samspil mellem Heste-Nettets mange aktive, Magasinet Hest, Landscentret Heste og en række andre aktører i hesteverdenen. Du kommer til at få et tæt samarbejde med Heste-Nettets administrative, tekniske og sælgende medarbejdere. Samt ikke mindst redaktøren for Magasinet Hest, som du skal dele kontor med i det indre København. Du kan få flere informationer ved at ringe til redaktør Helle Sydendal på telefon 3339 4782.

Tiltræden 1. januar eller tidligere. Ansøgning sendes senest 18. november  til chefredaktør Henrik Lisberg, Dansk Landbrugs Medier, V. Farimagsgade 6,2, 1606 København V, email: lisberg@dlmedier.dk.

Heste-Nettets er Danmarks førende hesteportal og med mere end 25.000 daglige besøgende et af Danmarks største sports-sites overhovedet. Hjemmesiden ejes af Heste-Nettet Fond og Dansk Landbrugs Medier, der har ansvaret for nyhedsdækning på sitet.  Redaktøren bliver i det daglige en del af Dansk Landbrugs Mediers godt 50 ansatte.

the power of communities Samlingssted for alt til hest og rytter 


Freelance webgrafiker til annoncefremstilling


Heste-Nettet,  hele heste-Danmarks mødested, er i en rivende udvikling. Vi har i år med egen annoncekonsulent satset aktivt på udbygning af Heste-Nettet som annoncemedium med det resultat, at flere og flere virksomheder i hestebranchen i dag bruger Heste-Nettet som alternativ eller supplement til annoncering i den trykte presse. Men succesraten afhænger stærkt af den måde annoncørerne får præsenteret deres budskab overfor de mange besøgende.

Derfor søger vi en dygtig webgrafiker, som på freelancebasis kan udforme og levere bannerannoncer i dialog med de af vore annoncører, der ikke selv råder over en grafiker til denne opgave.

Opgaven kan blive din, hvis du:
  • har en god indsigt i heste-verdenen og forstår hvilke kommercielle budskaber, der vækker hestebrugernes interesse
  • kan håndtere en faglig dialog med annoncørerne og hurtigt omsætte denne til en grafisk annonce, der matcher kundens ønsker og virksomhedsprofil
  • forstår at anvende animation - herunder Flash - på en måde der diskret tiltrækker brugernes opmærksomhed uden at virke generende
  • kan håndtere balancen mellem pris og kvalitet, så Heste-Nettet i videst muligt omfang kan tilgodese annoncering fra såvel små som større virksomheder
Webgrafikeren vil fungere som underleverandør og støtte for Magasinets Hest's annoncekonsulent, der har det overordnede ansvar for annoncør-relationen. Du vil herunder samarbejde med Heste-Nettets øvrige tekniske stab, som pt. outsources til Netamia I/S. Der vil herigennem også kunne tilbydes komplette webløsninger til virksomheder, primært i hestebranchen. Arbejdet kan udføres fra eget domicil, men det vil være en fordel, hvis du bor i Københavnsområdet eller på Sjælland. Du kan få flere informationer ved at ringe til Henrik Biering på telefon 7022 7202.

Start snarest muligt. Ansøgning sendes senest 18. november til Henrik Biering, Netamia I/S, Rued Langgaards Vej 7, 5., 2300 København S, email: hb@netamia.com.

Heste-Nettets er Danmarks førende hesteportal og med mere end 25.000 daglige besøgende et af Danmarks største sports-sites overhovedet. Hjemmesiden ejes af Dansk Landbrugs Medier og Heste-Nettet Fond, der har ansvaret for teknisk udvikling og drift af sitet. En del af disse aktiviteter outsources pt. i samarbejde med Netamia I/S som led i en større teknisk omlægning og styrkelse af sitet.